"Min uddannelse kan give mere natur i byerne"

Barndommens vandre- og skovture og et ønske om at arbejde med klimatilpasning og grønnere byer førte Asta Eble Münier til uddannelsen som urban landskabsingeniør. Her fortæller hun, hvordan hun gør sin interesse til en karrierevej

 "Det lå lidt i kortene, at jeg skulle noget med naturvidenskab. Min far var geograf, og igennem min barndom har han fortalt en masse om natur og landskaber på vores mange ferier i det fri. Vi lavede bålmad hjemme i haven, tog på skovture i Danmark og i Norden, og hvis vi tog til varmere himmelstrøg, var det altid på vandreture.

Udvikler og plejer det grønne

Der var jo mange retninger, jeg så kunne gå i, da jeg skulle vælge studie. Så jeg tog til åbent hus flere steder; bl.a. kemi og geologi/geovidenskab. Da en veninde fortalte om et fedt studiemiljø på Skovskolen i Nødebo, var jeg også åben for mulighederne her. Jeg kiggede nærmere på deres hjemmeside, og her dukkede en uddannelse op, jeg ikke kendte til i forvejen: urban landskabsingeniør. En urban landskabsingeniør er med til at udvikle og pleje de grønne områder i byerne. Da jeg er glad for at bo og leve i byen, så jeg en ideel mulighed for at kombinere det grønne med et byliv. Og jeg tror på, at hvis vi får mere natur i byerne, så øger vi byboernes interesse for natur i det hele taget.

Min vinkel på klimakampen

Der var heldigvis muligheder for at blive studerende for en dag, så det deltog jeg i. Og så blev beslutningen taget. For ikke nok med, at jeg kan være med til at rykke naturen ind i byrummet; der er også mulighed for at arbejde med klimatilpasning. Som naturelsker ligger det lige for at komme ind i klimakampen. Men jeg havde tidligere haft svært ved at finde netop min vinkel på det. Derfor blev jeg glad, da jeg opdagede, at man som urban landskabsingeniør kan finde grønne løsninger på byens klimaproblemer ved fx styrtregn. Og man kan være med til at planlægge parker, grønne tage og grønne facader, der kan give renere luft og køle byerne ned.”

"Vi skal have friluftsliv ind i byerne"

Jens Lindgaard kommer fra en familie af landmænd og anlægsgartnere. Det gav en naturlig lyst til at starte på en grøn uddannelse som urban landskabsingeniør

”Jeg vil gerne være med til at skabe grønne områder i bymiljøer. Jeg synes, der mangler grønne, rekreative rum i byerne, der kan give os lyst både til aktivitet og afslapning i en fortravlet hverdag ”.

På uddannelsen til urban landskabsingeniør er Jens Lindgaard vild med at finde praktiske og indbydende løsninger på opgaver i byerne. Det kan være en ny legeplads, et parkstrøg eller håndtering af regnvand:

Udendørsaktiviteter i det urbane miljø

”Jeg er blevet ret varm på tanken om at involvere friluftsliv i det urbane miljø. Der er stor fokus på vigtigheden af motion. Så hvorfor ikke kombinere udendørsaktiviteter i byen med naturlige omgivelser? Hvad enten det er en gåtur i byskoven, bålhygge eller parkour på træstammer”. 

Jens er begejstret for de mange ekskursioner på studiet: ”Vi får rig mulighed for at snakke med fremtidige arbejdsgivere. Når du giver dig tid til at besøge private virksomheder og kommuner, opbygger du et bredt fagligt netværk, der hjælper dig på vej til at arbejde med det, du synes er spændende ”.

Ser frem til praktik

Praktikken er en central del af uddannelsen og noget, Jens ser frem til: ”Jeg glæder mig til at se om det, vi har lært, også fungerer i praksis.

Det vi lærer, er meget praksisorienteret, og det er en fordel. Du kommer ikke langt med indviklede og tørre teorier ude i marken. De fleste af underviserne har arbejdet ’hands on’ inden for erhvervet og er engagerede i og stolte af deres fag. Det er motiverende”.

"Studiepraktik gjorde mig sikker i mit valg"

Studiepraktik på Skovskolen overbeviste Mette Høj Lauridsen om, at Nødebo var det helt rigtige sted i landet at studere

”Egentlig havde jeg ikke regnet med at skulle flytte til Sjælland”, siger Mette Høj Lauridsen. Hun traf valget om at starte på Skovskolen, da hun i 3. g var i studiepraktik på uddannelsen til urban landskabsingeniør: ”Jeg havde hørt om urban landskabsingeniør på en uddannelsesmesse. Her blev jeg vild de mange muligheder for at arbejde i de grønne erhverv. I 3.g. kom jeg i studiepraktik. Her var jeg til undervisning, på ekskursion og med i det sociale samvær om aftenen. Det var helt vildt hyggeligt, og oplevelsen gjorde mig sikker i mit valg.”

Studieliv i naturen

Skovskolen som sted fik betydning for Mette Høj Lauridsens valg af uddannelse: ”Jeg er vokset op på landet, så det er vigtigt for mig med plads og luft. Derfor er Skovskolen perfekt til mig – jeg føler, at jeg er i naturen, selvom jeg er i skole.”

Nemt at få et nyt netværk

Lige før Mette skulle starte på uddannelsen til urban landskabsingeniør, blev hun alligevel nervøs. Hun er oprindelig fra Fyn, så vennerne var i Odense og Århus.

Hun skulle starte helt forfra med at få et netværk: ”Jeg måtte lige minde mig selv om, hvor sikker jeg havde følt mig efter studiepraktikken. Egentlig har det ikke været så meget anderledes end fx at starte på efterskole. Vi er alle nye, og mange kommer langvejs fra og er interesserede i nye venner. Vi er mange, der mødes på kryds og tværs efter skole, både privat og på Skovskolen.”

”Jeg vil arbejde i og med byen”

En lyst til at arbejde med de grønne områder i byerne fik Jacob Dag Poulsen i gang med studiet til urban landskabsingeniør

Jacob Dag Poulsen er oprindelig uddannet skov- og naturtekniker. Da han efter et job som skovløber fik lyst til mere uddannelse, fandt han uddannelsen til urban landskabsingeniør: ”Jeg ville gerne finde et studie, der var rettet mod de grønne områder i byerne. Det at finde en uddannelse, hvor jeg kunne bo og arbejde i en by, var vigtigt for mig.”

Brede karrieremuligheder

Jacob har gjort sig mange overvejelser over, hvad han vil bruge sit studie til undervejs: ”Mit udgangspunkt var egentlig, at jeg ville være i en driftsafdeling, fx i en kommune. Men studiet har vist mig, hvor alsidig en viden, vi får, og det har givet mig lyst til at bruge mine faglige evner på en helt ny måde. Lige nu overvejer jeg at gå den mere kreative vej med at skabe og tegne grønne arealer. Heldigvis har vi to praktikperioder, hvor jeg kan få prøvet begge dele af, så jeg med tiden kan tage en beslutning.”

Godt sammenhold på studiet

”Skovskolen er et fedt sted at studere. Her er enormt godt sammenhold, ikke kun på vores eget hold, men holdene imellem. Vi er meget spredt aldersmæssigt på holdet, og folk kommer med vidt forskellige baggrunde.

Vi er fx flere, der har taget en anden uddannelse inden dette studie. Det giver god dynamik i undervisningen at folk kommer med forskellige synspunkter, der så kan mødes i det grønne felt”.

"Så langt væk er Nødebo heller ikke"

En uddannelsesmesse bragte midtjyske Anne Løgstrup Olesen på sporet af uddannelsen til urban landskabsingeniør. Nu nyder hun at studere og bo i skoven

Bevares. Familien savner hende da ind imellem. Og omvendt. Men til hverdag tænker Anne Løgstrup Olesen, 21 år, ikke over afstanden fra Skovskolen i Nødebo, hvor hun læser, til familien hjemme i Ørum mellem Randers og Viborg.

”Det er bare 4-5 timer i tog. Der er så mange elementer i uddannelsen, jeg gerne vil prøve af. Og når nu den foregår i den anden ende af landet, må man jo bare kaste sig ud i det,” som hun siger.

Teorien ud i virkeligheden

Anne har en stor del af sit liv været spejder i FDF. Også hjemme har naturen med to haveinteresserede forældre været nærværende. Så det gav mening at finde en uddannelse med naturen som omdrejningspunkt.

Anne er begejstret for den tydelige kobling mellem teori og praksis på urban landskabsingeniør: ”Det giver så meget mening, at vi først læser om et emne, diskuterer det i klassen og tager ud i virkeligheden for at prøve det af. Det har overrasket mig positivt, at vi så ofte er på ekskursioner.”

Andre jyder end mig

Anne bor i kollegielandsbyen på Skovskolen. Ud over kun at have et par minutters ’transport’ til undervisningen, glæder Anne sig over mulighederne i fritiden:.

”Jeg holder meget af at gå ture og være i skoven. Her slapper jeg af og kobler fra den travle studie-hverdag. Vi har også yoga og badminton. Og så kan jeg sludre med nogle af de andre jyder, der bor her, hvis jeg skulle få en anelse hjemve.”

Fra anlægsgartner til urban landskabsingeniør

En skulderskade satte en stopper for Camilla Hamanns arbejde som anlægsgartner. Nu læser hun videre til urban landskabsingeniør for at blive i det grønne fag uden at overanstrenge kroppen

Camilla Hamann er uddannet anlægsgartner, men efter ti år sagde skulderen stop. Camilla ville gerne fortsætte i det grønne og faldt for uddannelsen som urban landskabsingeniør: ”Her var pludselig en mulighed for
at videreuddanne mig indenfor projektering og driftsledelse af byens grønne områder. Netop det at nytænke og forme byerne ved hjælp af grønne anlæg interesserer mig".

Praktisk håndværk og teori

Camilla stortrives med uddannelsens kombination af praktisk håndværk og teori:

"At prøve bøgernes teorier af i praksis er for mig en sund måde at lære nyt på. Det siver ind! Samtidig er det sjovt både at have fx plantelære, som jeg føler mig helt hjemme i, og andre kurser som fx CAD, som jeg synes er vildt svært – men sjovt".

Forskelligheden er en styrke

Holdene på uddannelsen er forholdsvis små, og de studerende kommer med vidt forskellige baggrunde. Det er en fordel, synes Camilla: "Vores forskellighed ser jeg som en styrke. I ét fag kan nogen supplere undervisningen med egne erfaringer og hjælpe holdkammeraterne, i et andet kan andre. Hver studerende får rigtig meget opmærksomhed fra lærerne. Hvis vi mister overblikket i undervisningen, er der altid nogen til at hjælpe os videre".